a blog-award
Her den anden dag blev jeg tagget i en af de såkaldte blog-awards, der har floreret i blogger-verdenen de sidste par dage. Det var Pankalla by Patrick Pankalla, der taggede mig, og her er så mine svar:
Hvorfor begyndte du at blogge? Man kan roligt sige, at jeg har været med fra starten. Jeg startede min blog for godt 3 år siden snart, og det var faktisk min veninde, der dengang selv var begyndt, og fik mig overtalt. Jeg havde ikke så meget som hørt om fænomenet før (det var også ret tys tys dengang), men blev hurtigt vild med det!
Hvilke blogs følger du? Har lige talt mig til, at jeg følger 219 blogs på Bloglovin’, så det kunne hurtigt gå hen og tage lang tid. Blandt dem jeg altid klikker mig ind på er: Kisskissbangbang, Vilde Kaniner, Trine’s Wardrobe, WeWonder, Hanna Stefansson, LeHappy og Supernova (for bare at nævne få).
Yndlings farve? Jeg har altid været glad for farver, og føler mig ret trist, hvis jeg ikke bærer bare en smule farve i mine outfits. Modemæssigt er yndlingsfarverne pt bordeaux og mint, men generelt må jeg nok sige lilla og grøn (og det har det været længe).
Yndlings film? Der er én film, jeg forelskede mig hovedkulds i første gang jeg så den for omkring 3 år siden. Og det er The Notebook. Tvivler lidt på, at den nogensinde bliver overgået. Derefter kan det ikke overraske, at jeg er stor fan af kærlighedsdrama (og også teenage) film? Andre der topper listen er: Amélie, Juno, Clueless, Confessions of a Shopaholic, Forrest Gump, Moulin Rouge, Factory Girl og Pride & Prejudice.
Hvilke lande drømmer du om at besøge og hvorfor? Jeg har mange destinationer i min radar. Bl.a. New York, Berlin, Stockholm, Rom, Los Angeles, Beijing, Sydney. Ja, jeg er ret meget til storbyer. London er min yndlingsby, og der vil jeg gerne tilbage til mange gange i fremtiden.
I was tagget in a Danish blog-award the other day. It’s late and I’m too lazy. Please feel free to use Google Translate.

