EmediateAd
Nanna Says

the baby blues

Oprettet d. 17 oktober , 2014 - af NLR - Kategori: Cravings, Inspiration of the day
baby blue

Jeg har dette efterår forelsket mig ret pladask i den babyblå nuance, og når I ser ovenstående collage, kan I så virkelig blame mig? :-) Jeg vil have det hele, og lidt til.. Nu er det desværre bare sådan, at jeg har sat mig selv lidt i en sparerunde pt, og helst ikke skal bruge alt for mange unødvendige penge på mig selv inden jul. Men men men derfor kan det vel næppe skade at drømme sig selv lidt væk i de smukke pastelfarvede, skyblå paletter. Og hvem ved, måske tillader jeg mig selv en lille treat, når den næste måned indtræffer (man skal vel belønne sig selv lidt for at være stærk..). Hvilken er jeres must-buy farve dette efterår? :-)

This Autumn I’ve fallen big time for the baby blue shades and when you see this collage, can you really say that you blame me? :-) I want it all. Which color is your must-buy this season? :-)

s i m p l i c i t y

Oprettet d. 14 oktober , 2014 - af NLR - Kategori: Look of the day, This is me

Sweater& Other Stories // JeansDiesel ‘Skinzee’ // Necklace, Boots – H&M

Hej venner. Jeg vil gerne starte med at takke jer for den skønne respons, jeg har fået på mine to seneste indlæg. De har begge på hver sin måde været lidt af en opgave – og måske også udfordring – at skrive, så jeg sætter utrolig meget pris på, at I har taget jer tid til at give positiv feedback med på vejen. Sådan noget varmer et lille, efterårskøligt hjerte ;-)
For en uges tid siden skød jeg ovenstående outfit til jer, hvilket faktisk var lidt af en udfordring, da det krævede, at jeg stillede mig til (forholdsvis) offentlig skue med stativ og spejlrefleks. Men jeg gjorde det.. og jeg er super glad for, at jeg har nogle brugbare billeder at vise! Strikken har jeg f.eks. ikke fået vist jer før. Den er også forholdsvis ny, men jeg har allerede gået den godt til. Den er sort, figursyet og med en vildt lækker tekstur (kan I nok allerbedst fornemme på close-up billedet). Hvad synes I? :-) Jeg går sjældent i hæle, men dette look var et af de tilfælde, hvor det ligesom bare gav mening.

Hi guys. A week ago I shot these photos of my outfit which was kind of a challenge since I had to stand in a public view with my camera gear and everything.. but I did it and I’m happy about the result! The knit is a newbie in my wardrobe but I’ve already worn it loads. It’s black, form fitted and with the coolest texture (as you can see on the close-up). What do you guys think? :-) I rarely put on high heels but this outfit practically called for it.

 

the perfect yet not-so-perfect

Oprettet d. 12 oktober , 2014 - af NLR - Kategori: Personal Blogging, This is me

Budskabet med dette indlæg er at sætte fokus på os individer som brikker i et sammenhængende puslespil – derfor advarer jer, hvis det bliver lidt teksttungt og dybdeborende. Hvis det ikke er for dig, så skal du nok stoppe her.

Skrevet den 5. december 2013:
“Helt ærligt.. Så har jeg det forfærdeligt. Det er jo ikke fordi, jeg går i en konstant tilstand af smerte. Men min tilstand føles på mange måder værre. Det er en uhåndgribelig følelse, der som bider sig fast til mine indre organer fra tid til anden. Det er følelsen af, at mit åndedræt er koldere. Fornemmelsen af at jeg har noget siddende fast i lungerne. Fortvivlelsen ved at grine det ene øjeblik over gode minder, hvorefter smilet forsvinder, når man husker, at de ikke kommer tilbage. Stikkene man hele tiden føler af længsel. Af savn. Det er tanken om, hvis jeg bare kunne holde ham i mine arme et enkelt sekund mere, ville alting blive bedre. Det er tabet, det er sorgen, det er det fucking tilbagevendende pres bag mine øjenlåg, der fortæller mig, at jeg er på randen til at spilde tårer over en fyr, som højest sandsynligt allerede har kasseret mig til glemmebogen. Det er ikke så meget tabet af selve fyren, som det er tabet af den glæde, han gav mig. Det er jo så ufatteligt forfærdeligt, at man kan gå fra glæde til sorg på så få øjeblikke. Man sidder jo i bund og grund tilbage i den situation, man var i, før man mødte fyren, men alligevel er det som om, at ens fremtid pludselig er taget fra én. Hvad der kunne have været.” 

Vi lever i en global verden. En verden hvor alt bliver lagt op på sociale medier, og udtrykket “hvis der ikke er et billede af det, så er det ikke sket” ringer ubønhørligt i ens øregang. Jeg er blogger, jeg er selv en stor del af denne her form for selviscenesættelse, og netop derfor er jeg måske også fortaler for den hurtigtvoksende masse, som til tider føler, at verden ofte kan fremstå for overfladisk, og man har tendens til at glemme de mennesker, der egentlig er bag skærmen. Vi måler os alle efter hinanden, og dømmer hinanden ud fra et enkelt blik.. eller måske udfra hvad der kunne være de to sekunder værd, som det tager at klikke et rødt hjerte frem på et firkantet billede. Men hvad ved vi egentaget om hinanden? Vi glemmer nogle gange, at der er bankende hjerter bag skærmene, som føler, tænker, påvirkes af ting, som ikke når ud til omverdenen, fordi det kan komme til at krakelere den ellers så pæne overflade.
Så nu vil jeg ikke lægge noget mellem linjerne. Jeg er et menneske, og mine følelser kan også være af den forslåede slags. Min tanke med det her er at dele. At dele lidt en bid af mig, som jeg er sikker på, at der også er – eller har været – indeni jer. Skabe et bånd mellem os, der fortæller os, at vi måske ikke er så fjernt fra hinanden, som det ellers ofte kan føles som om – at vi alle går igennem det samme. Det der med hjertesorger bærer vi sjældent uden på tøjet. Det er ikke noget, vi er stolte af. Det er noget, vi på mange måder er pinligt berørte over. Og det, synes jeg, er forkert.
Teksten jeg skrev den decemberdag ligger langt tilbage nu, så det er følelser, der for længst er lagt på hylden. Jeg er kommet over det. Men at jeg fører denne her lille form for “dagbog”, hvori jeg nedskribler små anekdoter, citater, øjeblikke, hverdagsglimt eller blot følelser jeg ikke vil glemme, er alligevel en rar ting for mig, da jeg ikke har lyst til at glemme. Jeg vil lære af det, vokse mig stærkere fra slaget og bære mine følelser med oprejst pande.
Jeg er her. Og hvis jeg kan være et eksempel for, hvordan I ikke skal være bange for at gå alene med jeres følelser, så tager jeg gerne den på skuldrene. Det, man allermest ønsker sig som blogger, er at give lidt inspiration videre, og hvis dette indlæg kan række en hånd ud til blot et enkelt individ, så ser jeg min opgave som fuldført.

I’m putting myself out there and I encourage you to translate this and maybe for a split second feel like you’re not on your own. 

en stille stund

Oprettet d. 08 oktober , 2014 - af NLR - Kategori: Personal Blogging

Første danske indlægstitel nogensinde, tror jeg.. Ja ja, kom ikk og sig, at jeg ikke tager chancer.. ;-)

Nu skal jeg slet ikke bryste mig med, at jeg er såkaldt “bogblogger”, nej det er faktisk et felt, jeg helst ikke begiver mig for meget ud på – dem er der nemlig tonsvis af talentfulde af i forvejen, som min minimale bogviden og læsefærden slet ikke kan konkurrere med. Men når jeg falder over en god bog i en hyggelig læsestund, så vil jeg nu alligevel gerne dele den med jer.
Jeg har snart længe været stor Jane Austen fan – mit første møde med hende var, da jeg valgte Pride & Prejudice som tekstmateriale i min SRP-opgave på gymnasiet (ja, så lyder man pludselig gammel, når den slags er længe siden, ahem..), og da jeg dykkede ned i denne roman for første gang, åbnede der sig ligesom en hel ny verden op for mig. Jeg forelskede mig i Jane Austen og hendes vidunderlige, finurlige, helt igennem fantastiske skønlitterære univers. Hun formår evigt og altid at knytte en skarp holdning til enhver dialog, hun besidder en usammenlignelig fornemmelse for beskrivelsen af den mindste detalje – og så danser hun rundt med læseren i en verden af tyk sarkasme og gennemsyret intelligens. Jeg forelskede mig først i Pride & Prejudice’s storslående karisma, derefter i Persuasion’s stilletiende forhekselse af mit sind og dernæst i Sense & Sensibility’s eksploderende følelsesregister. Og nu, nu er vejen så kommet til Mansfield Park. En bog jeg faktisk ikke havde de allerstørste forventninger til, men som måske også netop af den årsag stjal mit hjerte.
Når man skal beskrive Mansfield Park, kan det dog sagtens komme til at lyde ret banalt. Det er nemlig en bog, der ved første øjekast ikke er beriget med så overdådig et sceneri som mange af Austens andre noveller. Den er en tilbagelænet og til tider ret så uambitiøs fortælling, hvor det meste af handlingen skal findes mellem bogens linjer og opstøves i det usagte. Romanens hovedperson, Fanny Price, er nemlig en noget atypisk heltinde. Det vi som regel forventer af en heltinde er, at hun på sin vis deltager aktivt i slagets gang, og at hun er den, der om nogen påvirker fortællingens handlingsforløb. Men ikke Fanny. Hun formår faktisk at bevæge sig igennem en hel roman i passiv tilstedeværelse. Hendes stille og tilbageholdende væsen er en egenskab, som jeg gennem historien opnåede både at afsky men også holde utroligt meget af. Og jeg tror på mange måder, at det er netop, fordi jeg i virkeligheden kan identificere mig med hende. Hun er tilbageholdende og genert, imens det bruser indeni hende af store følelser og rendyrket passion. Man kan sågar sige, at hun i denne roman triumferer ved at gøre absolut ingenting, hvilket stemmer utroligt godt overens med bogens mest anerkendte sætning: “Life seems but a quick succession of busy nothings”.
Man kunne sige så mange flere pæne ord om denne bog, Mansfield Park, men jeg vil egentlig vælge at lade den hænge og svæve her – og så give mine varmeste anbefalinger videre til, at I også kaster jer over den. I vil næppe fortryde det :-)
I skal forresten være mere end velkomne til at følge med mig ovre på Goodreads, hvor jeg jævnligt deler læseoplevelser og boganmeldelser. Det er sådan et hyggeligt univers, som jeg hellere end gerne vil dele med jer!

I’ve read Mansfield Park by Jane Austen and it has already become one of my most precious reading experiences. I’d recommend you all to read it – and maybe also use a bit of Google Translate on my review above (or find my written review on Goodreads).

on a day – not – like this

Oprettet d. 07 oktober , 2014 - af NLR - Kategori: Look of the day, This is me

Dress – DANSK // BomberMonki // BootsPavement

Dette outfit er allerede et styk tid gammelt (kan I måske lidt fornemme på de bare ben..), men ikke desto mindre skal I da lige have det med! Det var iført dette outfit, at jeg tog fra Aarhus til Herning og oplevede en lidt sjov ting. Det var nemlig sådan, at jeg gik gennem Aarhus i ført ovenstående.. og ingenting. Men da jeg kom til Herning og gik gennem byen, da var der ikke et øje, som ikke straks rettede sit blik mod mine ben! Altså er det bare mig, eller er min kjole tilpas i Aarhus men bare aaaaalt for lårkort i Herning?? :-D Jeg synes altså, det var lidt sjovt. Men jeg følte mig altså godt tilpas i looket, og det er nu i og for sig det vigtigste, ikk? Hehe.

This outfit already seems kinda old (I mean with the bare legs and everything..) but nonetheless I want you guys to see it. I felt so comfortable wearing this look and that is just the single most important thing, right? :-D

 

 

Side 1 af 39312345102030Sidste »
Follow on Bloglovin
Lookbook
INSTAGRAM @nannasays